Udkom 1. december 2023:

I 1998 udgav den danske forsker Flemming Kaul, på Nationalmuseets forlag, den monumentale afhandling Ships on Bronzes, der præsenterede og diskuterede mere end 400 skibsmotiver indgraveret i genstande fra den danske bronzealder (cirka 1700 til 500 før vor tidsregning), herunder ikke mindst den ragekniv af bronze, som enhver bronzealdermand havde med sig hele livet – og i graven. Kauls analyse af det omfattende materiale viser at skibet i bronzealderen ikke bare var det suverænt vigtigste transportmiddel (det være sig for handel eller krigsførelse), men en metafor for hele livet og verdensordenen: Solen sejlede over himlen – i samspil med diverse mere eller mindre sejlende væsener – og en mands grav var et skib. Ja, selv den omtalte ragekniv, siger Kaul, ”is a ship”.

Kauls arbejde har ikke fået den opmærksomhed, det fortjente: vi taler trods alt om en epoke mindst lige så lang som dén hvor ”Danerne var kristne”, og hvis verdensbillede var en helt afgørende forudsætning også for denne periode: Lad mig ikkun drage ad natmørkt Hav, osv. Når dette ikke er blevet helt klart, skyldes det muligvis at arkæologien – i hvert fald siden den store Jørgen Jensen (1936-2008) – i nogen grad opererer med ”vandtætte skodder” over for andre videnskaber der beskæftiger sig med det samme, men med andre metoder – så som den komparative mytologi, udviklet af Georges Dumézil (1898-1986).

Men sådan behøver det ikke være. Nu udkommer bogen En nordisk ur-religion, af idéhistoriker Kasper Nefer Olsen, der netop påtager sig at bringe Kauls resultater i dialog med andre forsknings-traditioner. Denne ”opdatering” (hvis første version blev til i 2014) ikke blot bekræfter og underbygger Kauls hypotese, men udvider tilmed perspektivet i både rum og tid: til hele den indo-europæiske kulturkreds, ja sågar til Ægypten (hvor, som bekendt, Solen også sejlede) og Palæstina, og såvel tilbage til stenalder som frem til jernalder. Og alt dette på kun 50 sider, uden overflødige noter og akademisk selvhøjtidelighed.

Bogen er tilegnet mindet om den nyligt afdøde franske forsker Jean Haudry (1934-2023), hvis rekonstruktion af indo-europæernes ”kosmiske religion” er en væsentlig forudsætning for at forstå den nordiske bronzealders verdensbillede (La religion cosmique des Indo-Européens, 1987). En anden forudsætning er den teori om ”Tvillinge-komplekset”, som forfatteren selv præsenterede i bogen Nordisk Teologi (2019), der med fordel kan læses sammen med En nordisk ur-religion.

Uddrag af boganmeldelse i tidsskriftet Vølse Nr. 108, marts 2024, s. 40-43 ved Ulfva Hvidegaard: 

........Kan jeg anbefale bogen? Ja!.......når man har vænnet sig til skrivestilen, folder bogen sig ud som en både relevant og interessant undersøgelse. Han har helt ret i, at Kauls afhandling og teser slet ikke har fået nok opmærksomhed, og jeg fandt det herligt som læser at være med, når Nefer boltrer sig i komparativ mytologi, mens han gennemgår Kauls baggrundskatalog af fund! Jeg havde nogle spørgsmål undervejs, og som det fremgår af nærværende sammenfatning, savner jeg hist og her mellemregninger, men dette fik blot mig som læser til selv at reflektere, hvilket altid er en kvalitet ved en bog. 

_________________________________

 Udkom 31. marts 2023

I en tid, hvor selv en socialdemokratisk regering udtrykker bekymring over at ingen længere lærer tysk og fransk, er det svært at forestille sig at der faktisk findes nulevende danskere som har lært latin i skolen – og måske endda er i stand til at udtrykke sig på dette klassiske sprog.

Forfatter, filosof og oversætter Kasper Nefer Olsen – født 1960 – er et sådant relikt, der tog ”Den lille latinprøve” i 1975, og siden har bevaret kærligheden til det smukke sprog og dets højt begavede arvtagere – heriblandt den danske grammatiker Johan Nicolai Madvig (1804-86), som Hans Scherfig tværtimod latterliggjorde og lagde for had i Det forsømte forår. 

De mellemliggende 2000 år er naturligvis en udfordring: kan man overhovedet udtrykke vor tids erfaringer på et så gammelt sprog? Hvad hedder ”lufthavn” på latin? Hvordan forklarer man ”sammenlignende sprogvidenskab” – eller ”Warhol's 15 minutes”? Vil ikke selv den optimale indlevelse i det antikke sprog netop lukke forfatteren inde i et antikt univers, og tvinge ham til at udtrykke sig som en oldsag? Det må komme an på en prøve!

MAGNVM TESTAMENTVM er en samling af 132 digte på latin, alle skrevet i samme metriske form, som hos de klassiske forbilleder. Digtene handler om alt fra barndomserindringer, over politik og retorik, til de evige spørgsmål om livets mening. De ledsages af en, i alle henseender, fri oversættelse til moderne dansk og – hvor det skønnes nødvendigt – af filologiske fodnoter, med henvisninger til hovedværkerne – på dansk, tysk og fransk – inden for ”Latinsk Sproglære” (som titlen lød på omtalte Madvigs lærebog fra 1841, her flittigt anvendt).

At skrive poesi i et fast metrum – som fx sonetten – er naturligvis ikke moderne mainstream, men dog heller ikke uset, selv ikke i vor tid (Klaus Høeck er vel det fremmeste danske exempel). Den form som her er valgt, er den sapphiske strofe – opkaldt efter den græske digterinde Sappho (Ψαπφω) fra Lesbos, der skabte den for mere end 2600 år siden; siden taget op af utallige digtere, fra Horats til Hölderlin.

At der således er tale om, i streng forstand, lesbiske digte, forhindrer naturligvis ikke forfatteren i at udtrykke decideret mandlige følelser for kvinden – ligesom et yndefuldt kvindeportræt pryder omslaget. Poesien er den sande forskellighed.

Lektørudtalelse, DBC:

Kort om bogen

Digte på både dansk og latin, som skriver sig op imod den klassiske poesi fra omkring år 0. Samtidig er digtene et eksempel på et sprogligt clash mellem klassisk latin og sprog i det 21. århundrede. Til læsere af eksperimenterende lyrik og latininteresserede

Beskrivelse

"Magnum testamentum" er et digtværk, som har selve det latinske sprog som emne, men som i sin bilingualitet også handler om clashet mellem det arkaiske klassiske latin og sproget i det 21. århundrede. Oprindeligt er digtene skrevet på latin tilbage i 2007. De er oversat til dansk i 2022 og udkommer samlet i 2023. De latinske strofer overholder reglerne for den sapphiske strofe, mens den danske oversættelse er i frie vers. I noteapparatet, som ses under nogle af digtene, kommenteres der på grammatiske problemstillinger og henstilles til bl.a. Madvigs lærebog fra 1841.

Vurdering

"Magnum testamentum" er en anderledes udgivelse, som både vækker tanker, får dig til at le og gør dig konfus over sin leg med et sprog, du ikke forstår. Splittelsen mellem Rom omkring år nul og i dag kan fx ses i digtet her: " Og så tror idioterne på astrologer! / Som end ikke aner at Forårsjævndøgnssolen ikke / længere står i Vædderen, men i Fiskene / Det hele er forkert". På latin - "Atque credunt astrologis inepti..." bliver man hurtigt sat af, men muligheden for at sammensmelte så forskellige sproglige situationer indeholder noget fascinerende

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke lignende udgivelser.

Thomas Glud

------------------------------------------------------------

Udkom 12. august 2022

------------------------------------------------------------

De to tekster supplerer hinanden på mange måder. Heraklit taler om Altings uophørlige forandring; Parmenides om det Ene som altid forbliver sig selv. Heraklit skriver prosa; Parmenides bruger stadig den samme verseform som Homer: hexameteret, – her omhyggeligt gendigtet på dansk, med en indledende forklaring af versemålet. For begge gælder at den oprindelige titel ikke er overleveret med sikkerhed; men Heraklit synes at bruge det samme ord om sit værk som om tanken i det hele taget, nemlig SAMLING (som når vi på dansk siger ”sans og samling”), og for Parmenides er erkendelsens veje og vildveje en så gennemgående metafor at VÆRENS VEJE synes et forsvarligt valg af titel. 

Oversættelsen er forsynet med omhyggelig angivelse af hvorledes hvert enkelt af de her arkæo-logisk genforenede ”potteskår” er nummereret i Hermann Diels' autoritative referenceværk Frag-mente der Vorsokratiker (1903), og derudover med en række filologiske og filosofiske fodnoter, samt introduktioner til forfatterne og deres historiske og geografiske kontekst.