Filosofi

                        - se også "Katalog"!

I foråret 2024 udgav idéhistorikeren Kasper Nefer Olsen bogen "Døden findes ikke": et opgør med den omsiggribende dyrkelse af døden – ikke mindst i medierne, hvor en nyhed i dag er desto større, jo flere der dør. Filosofien har heroverfor, fra Thales til Wittgenstein, stedse påpeget at livet er den ultimative horisont: kun en levende kan sanse, tænke, føle eller mene noget; døden kan, bogstavelig talt, ikke (op)leves. Og at svælge i andres død, blot fordi jeg ikke kan opleve min egen, er vel ikke nogen løsning?

Men hvad er da livet? vil man sige. Og det er et helt rimeligt spørgsmål, der berettiger en opfølger: "Livet findes". Denne mere positive undersøgelse af livets væsen tager afsæt i én af de mest livsbekræftende antikke filosoffer, nemlig Epikur – der ikke blot afviste et ”liv efter døden” (og dermed et helvede at frygte), men ligefrem antydede at mennesker, i kraft af filosofien, kunne nærme sig guddommelighed: leve ”blandt goder som guder”. For at forstå dette, må vi ikke bare omkring andre grækere, men også frem til matematikken og tilbage til mytologien.

Men netop derved kommer vi langt ud over det blot filologiske: fra græsk filosofi og arkaisk mytologi, til moderne matematik, poesi og sågar pop-musik, opsamles elementer af en konstruktiv ”metode” til at leve et godt liv – altid åbent mod morgendagen! Aldrig grav-alvorligt. Og siden forfatteren selv allerede har praktiseret dette i mere end 60 år, inddrages også erfaringer fra hans eget liv, så han ikke kan beskyldes for at have underkendt Søren Kierkegaards princip at ”Selvet er Sandheden”. Selv om det måske her får en lidt anden drejning...

-------------------------------------

Udkom fredag d. 3. juni 2022:

Heraklit & Parmenides: SAMLINGEN & VÆRENS VEJE

Forlaget Valville udgiver, som den første bog i en ny serie med klassiske temaer, to af filosofihistoriens allerførste, ret præcist 2500 år gamle, hovedværker i ny dansk oversættelse.

Det drejer sig om de forliste værker af de græske filosoffer Heraklit og Parmenides, der i mere end 2000 år kun har været tilgængelige som en spredt mængde af usammenhængende ”fragmenter”. Oversætter og kommentator, idéhistoriker lic. phil. Kasper Nefer Olsen, har påtaget sig den opgave at samle disse til en rekonstruktion – så vidt muligt – af hvorledes disse tidlige filosofiske traktater oprindeligt fremstod, i deres helhed.

De to tekster supplerer hinanden på mange måder. Heraklit taler om Altings uophørlige forandring; Parmenides om det Ene som altid forbliver sig selv. Heraklit skriver prosa; Parmenides bruger stadig den samme verseform som Homer: hexameteret, – her omhyggeligt gendigtet på dansk, med en indledende forklaring af versemålet. For begge gælder at den oprindelige titel ikke er overleveret med sikkerhed; men Heraklit synes at bruge det samme ord om sit værk som om tanken i det hele taget, nemlig SAMLING (som når vi på dansk siger ”sans og samling”), og for Parmenides er erkendelsens veje og vildveje en så gennemgående metafor at VÆRENS VEJE synes et forsvarligt valg af titel.

Oversættelsen er forsynet med omhyggelig angivelse af hvorledes hvert enkelt af de her arkæo-logisk genforenede ”potteskår” er nummereret i Hermann Diels' autoritative referenceværk Frag-mente der Vorsokratiker (1903), og derudover med en række filologiske og filosofiske fodnoter, samt introduktioner til forfatterne og deres historiske og geografiske kontekst.

Uddrag af anmeldelse i "densmallebog.blogspot.com", Jakob Kvist:

Heraklits fragmenter på dansk

Samlingen & Værens veje

"Kasper Nefer Olsen har foretaget et stort oversætningsarbejde og forsynet os med tekststykker fra to store tænkere i form af Heraklit og Parmenides. Desværre er det kun brudstykker, de berømte fragmenter, som har overlevet til vores tid. Men alligevel er det en utrolig tankemæssig rigdom, som vi her får adgang til. Samlingen & Værens veje er udgivet på Forlaget Valville.

Parmenides

Inden vi dykker ned i tekststykkerne, er det på sin plads at sige noget om den tid, de er skrevet i. Begge tekster er blevet til ca. 500 år f.v.t. Teksterne kan derfor forekomme fremmede for os, fordi de er skrevet uden kristendommens indflydelse. Begge tænkere levede på en tid, hvor religionen spillede en helt anden rolle end den gør i dag. I dag forbinder vi religion med monoteisme og som antitesen til videnskab. På Heraklits og Parmenides’ tid var religion et mere levende fænomen. Religion var en verdens- og virkelighedsskabende praksis. Religion var bindeleddet mellem mennesket og naturen. Et moderne menneske vil sikkert finde disse tanker primitive, hvilket er ærgerligt. I virkeligheden er det os moderne mennesker med vores arrogante og fordomsfulde livsførelse, der er de primitive og infantile. Vi griner ad alle andre, som levede før os mens vi synker længere ned i uvidenhedens sjap. For os handler livet om at gemme sig bag andres forestillinger, for Heraklit og Parmenides er livet derimod uhyre konkret. At virkeligheden viser sig at være levende, vil nok skræmme livet af de fleste pæne mennesker. Lad os dog alligevel se, hvad vi kan få ud af deres tanker...!   se resten af artiklen på densmallebog.blogspot.com/2025/04/

-------------------------------------

I 1998 udgav den danske forsker Flemming Kaul, på Nationalmuseets forlag, den monumentale afhandling Ships on Bronzes, der præsenterede og diskuterede mere end 400 skibsmotiver indgraveret i genstande fra den danske bronzealder (cirka 1700 til 500 før vor tidsregning), herunder ikke mindst den ragekniv af bronze, som enhver bronzealdermand havde med sig hele livet – og i graven. Kauls analyse af det omfattende materiale viser at skibet i bronzealderen ikke bare var det suverænt vigtigste transportmiddel (det være sig for handel eller krigsførelse), men en metafor for hele livet og verdensordenen: Solen sejlede over himlen – i samspil med diverse mere eller mindre sejlende væsener – og en mands grav var et skib. Ja, selv den omtalte ragekniv, siger Kaul, ”is a ship”.

Kauls arbejde har ikke fået den opmærksomhed, det fortjente: vi taler trods alt om en epoke mindst lige så lang som dén hvor ”Danerne var kristne”, og hvis verdensbillede var en helt afgørende forudsætning også for denne periode: Lad mig ikkun drage ad natmørkt Hav, osv. Når dette ikke er blevet helt klart, skyldes det muligvis at arkæologien – i hvert fald siden den store Jørgen Jensen (1936-2008) – i nogen grad opererer med ”vandtætte skodder” over for andre videnskaber der beskæftiger sig med det samme, men med andre metoder – så som den komparative mytologi, udviklet af Georges Dumézil (1898-1986).

Men sådan behøver det ikke være. Nu udkommer bogen En nordisk ur-religion, af idéhistoriker Kasper Nefer Olsen, der netop påtager sig at bringe Kauls resultater i dialog med andre forsknings-traditioner. Denne ”opdatering” (hvis første version blev til i 2014) ikke blot bekræfter og underbygger Kauls hypotese, men udvider tilmed perspektivet i både rum og tid: til hele den indo-europæiske kulturkreds, ja sågar til Ægypten (hvor, som bekendt, Solen også sejlede) og Palæstina, og såvel tilbage til stenalder som frem til jernalder. Og alt dette på kun 50 sider, uden overflødige noter og akademisk selvhøjtidelighed.

Bogen er tilegnet mindet om den nyligt afdøde franske forsker Jean Haudry (1934-2023), hvis rekonstruktion af indo-europæernes ”kosmiske religion” er en væsentlig forudsætning for at forstå den nordiske bronzealders verdensbillede (La religion cosmique des Indo-Européens, 1987). En anden forudsætning er den teori om ”Tvillinge-komplekset”, som forfatteren selv præsenterede i bogen Nordisk Teologi (2019), der med fordel kan læses sammen med En nordisk ur-religion.

Uddrag af boganmeldelse i tidsskriftet Vølse Nr. 108, marts 2024, s. 40-43 ved Ulfva Hvidegaard:

".......Kan jeg anbefale bogen? Ja!.......når man har vænnet sig til skrivestilen, folder bogen sig ud som en både relevant og interessant undersøgelse. Han har helt ret i, at Kauls afhandling og teser slet ikke har fået nok opmærksomhed, og jeg fandt det herligt som læser at være med, når Nefer boltrer sig i komparativ mytologi, mens han gennemgår Kauls baggrundskatalog af fund! Jeg havde nogle spørgsmål undervejs, og som det fremgår af nærværende sammenfatning, savner jeg hist og her mellemregninger, men dette fik blot mig som læser til selv at reflektere, hvilket altid er en kvalitet ved en bog."

-------------------------------------

Kasper Nefer Olsen: Nordisk Teologi (2019)

Idéhistoriker Kasper Nefer Olsen (f. 1960) har valgt en stram form til at opsummere 7 års forskning i den gamle nordiske religion: Nordisk Teologi fremstår som et kompakt opslagsværk, hvis 40 kapitler præsenterer, ét for ét, væsener og uvæsener i den oldnordiske gudeverden – fra Heimdal til Midgårdsormen. 

Den stramme form udtrykker et videnskabeligt ideal: forfatteren ønsker, med hans egne ord, at fremstille den nordiske teologi som ”et i sig selv hvilende betydningsunivers hvor hver enkelt del forklares af det hele og det hele af hver enkelt del”. Vægten ligger derfor på fakta, på de prægnante detaljer der tillader en rekonstruktion af den helhed, som overleveringen kun har bevaret mere eller mindre tilfældige brudstykker af. 

For at gøre dette muligt, må forskeren gå langt ud over hvad vi kender fra Edda og Saga, og betragte den oldnordiske religion ikke som en lokal kuriositet, men som udspringende af den indo-europæiske tradition, dvs. det sproglige og kulturelle fællesskab som for 6000 år siden fandtes et sted mellem Atlanterhavet og Ganges, og hvoraf stort set alle nuværende europæiske og en del asiatiske nationer er udgået. Det kræver en indsats; men udbyttet står rigeligt mål med denne: hvad vi genfinder af oldnordisk religion i romersk, græsk, hittitisk – ja sågar ægyptisk og kinesisk – er måske nok ”detaljer”, men sandelig ikke småting! 

Nordisk Teologi er dermed en øvelse i den komparative mytologi, som overfører sprogvidenskabens metoder (siden danskeren Rasmus Rask, 1787-1832) på religionen og kulturen i det hele taget. Forfatteren vedkender sig sin gæld til de franske forskere Georges Dumézil (1898-1986) og Jean Haudry (1934-), men går også i dialog med danske arkæologer som Jørgen Jensen og Flemming Kaul, i bevidst opposition til enhver form for ”fagidioti” der kun hæmmer erkendelsen. 

Nordisk Teologi har således et dobbelt sigte: at gøre det lokale globalt og det lokale globalt. At give den oldnordiske religion sin – betydningsfulde – plads i en langt mere omfattende indo-europæisk tradition, og at gøre dette større perspektiv nærværende i en dansk kontekst – af interesse ikke bare for forskere, men også for vor tids ”dyrkere” af den gamle religion, og for kulturelt og historisk interesserede i det hele taget.

Lektørudtalelse, DBC:

"Kort om bogen

Håndbog der giver et overblik over nogle af de vigtigste nordiske guder, gudinder og væsner og sætter dem ind i en indoeuropæisk tradition via komparativ religionsforskning. Til kulturelt og historisk interesserede læsere

Beskrivelse

Korte tekster om guder, dyr og begreber, der rekonstruerer mange af de overleveringer, vi kun har bevaret brudstykker af fra den oldnordiske gudeverden. Samtidigt fungerer opslagene, som en indføring i komparativ myteforskning. Hver person og begreb sættes ind i etymologisk kontekst og giver et semantisk indblik i det indoeuropæiske ophav. Kilderne om vor egen gudeverden er mangelfuld, der findes ganske enkelt ikke nok overleveringer, her er den komparative metode vigtig som ramme, da vi i det indoeuropæiske ophav deler sproglig og kulturel forståelse, og deraf kan trække på andres myter og religiøse traditioner, for at forstå vor egen

Vurdering

Bogen går etymologisk og komparativt mytologisk til værks og dykker ned i det indoeuropæisk sproglige ophav, hvilket gør at man ikke bare får lyst til at gå yderligere på opdagelse i den nordiske tradition, men i alle verdens myter, som Nefer Olsen i dén grad får understreget hænger sammen. En bog rig på viden og detaljer, der maner til nysgerrighed

Andre bøger om samme emne

Især Dumézil, der introducerede teorien om trefunktionalitetssystemet i fx De nordiske guder, der specifikt analyserer de indoeuropæiske mytologier, spejler Nefer Olsens tilgang"

Peter Holm Rasmussen