Kasper Nefer Olsen: Nordisk Teologi

Idéhistoriker Kasper Nefer Olsen (f. 1960) har valgt en stram form til at opsummere 7 års forskning i den gamle nordiske religion: Nordisk Teologi fremstår som et kompakt opslagsværk, hvis 40 kapitler præsenterer, ét for ét, væsener og uvæsener i den oldnordiske gudeverden – fra Heimdal til Midgårdsormen. 

Den stramme form udtrykker et videnskabeligt ideal: forfatteren ønsker, med hans egne ord, at fremstille den nordiske teologi som ”et i sig selv hvilende betydningsunivers hvor hver enkelt del forklares af det hele og det hele af hver enkelt del”. Vægten ligger derfor på fakta, på de prægnante detaljer der tillader en rekonstruktion af den helhed, som overleveringen kun har bevaret mere eller mindre tilfældige brudstykker af. 

For at gøre dette muligt, må forskeren gå langt ud over hvad vi kender fra Edda og Saga, og betragte den oldnordiske religion ikke som en lokal kuriositet, men som udspringende af den indo-europæiske tradition, dvs. det sproglige og kulturelle fællesskab som for 6000 år siden fandtes et sted mellem Atlanterhavet og Ganges, og hvoraf stort set alle nuværende europæiske og en del asiatiske nationer er udgået. Det kræver en indsats; men udbyttet står rigeligt mål med denne: hvad vi genfinder af oldnordisk religion i romersk, græsk, hittitisk – ja sågar ægyptisk og kinesisk – er måske nok ”detaljer”, men sandelig ikke småting! 

Nordisk Teologi er dermed en øvelse i den komparative mytologi, som overfører sprogvidenskabens metoder (siden danskeren Rasmus Rask, 1787-1832) på religionen og kulturen i det hele taget. Forfatteren vedkender sig sin gæld til de franske forskere Georges Dumézil (1898-1986) og Jean Haudry (1934-), men går også i dialog med danske arkæologer som Jørgen Jensen og Flemming Kaul, i bevidst opposition til enhver form for ”fagidioti” der kun hæmmer erkendelsen. 

Nordisk Teologi har således et dobbelt sigte: at gøre det lokale globalt og det lokale globalt. At give den oldnordiske religion sin – betydningsfulde – plads i en langt mere omfattende indo-europæisk tradition, og at gøre dette større perspektiv nærværende i en dansk kontekst – af interesse ikke bare for forskere, men også for vor tids ”dyrkere” af den gamle religion, og for kulturelt og historisk interesserede i det hele taget.

Lektørudtalelse, DBC:

"Kort om bogen

Håndbog der giver et overblik over nogle af de vigtigste nordiske guder, gudinder og væsner og sætter dem ind i en indoeuropæisk tradition via komparativ religionsforskning. Til kulturelt og historisk interesserede læsere

Beskrivelse

Korte tekster om guder, dyr og begreber, der rekonstruerer mange af de overleveringer, vi kun har bevaret brudstykker af fra den oldnordiske gudeverden. Samtidigt fungerer opslagene, som en indføring i komparativ myteforskning. Hver person og begreb sættes ind i etymologisk kontekst og giver et semantisk indblik i det indoeuropæiske ophav. Kilderne om vor egen gudeverden er mangelfuld, der findes ganske enkelt ikke nok overleveringer, her er den komparative metode vigtig som ramme, da vi i det indoeuropæiske ophav deler sproglig og kulturel forståelse, og deraf kan trække på andres myter og religiøse traditioner, for at forstå vor egen

Vurdering

Bogen går etymologisk og komparativt mytologisk til værks og dykker ned i det indoeuropæisk sproglige ophav, hvilket gør at man ikke bare får lyst til at gå yderligere på opdagelse i den nordiske tradition, men i alle verdens myter, som Nefer Olsen i dén grad får understreget hænger sammen. En bog rig på viden og detaljer, der maner til nysgerrighed

Andre bøger om samme emne

Især Dumézil, der introducerede teorien om trefunktionalitetssystemet i fx De nordiske guder, der specifikt analyserer de indoeuropæiske mytologier, spejler Nefer Olsens tilgang"

Peter Holm Rasmussen

Karl Christiansen: TEKTONIK. Den tektoniske fordring                                         

Med undertitlen ”Den tektoniske fordring” – en tydelig henvisning til Løgstrups ”etiske fordring” – signalerer Karl Christiansen fra første færd sit ærinde: tektonik – dvs. arkitekturens grundlæggende princip, som forfatteren ser det – er ikke bare arkitekturens logik, men også dens etik. I en tid hvor prætentiøse projekter står eller falder på diverse havnefronter, som følge af mere eller mindre uigennemskuelige politiske, økonomiske – nu også økologiske – interesser, synes det mere end nogensinde påkrævet at skabe klarhed om hvad der definerer god arkitektur, forud for alle disse ydre hensyn. ”Form follows function”, erklærede modernismen håbefuldt; i dag synes denne formel fordrejet til en karikatur hvor uklar funktion fører til forvirret formgivning. Heldigvis er arkitekturen ikke født i går: den har en årtusindlang tradition at falde tilbage på, i slige ”krisetider” som vores åbenbart er.

Karl Christiansen bringer rundhåndet denne årtusindlange erfaring i spil, både hvad angår indhold og form. Hans fremstilling af tektonikkens teori inddrager eksempler fra det græske tempel til Utzon og Zaha Hadid; men vigtigere er måske det særligt arkitektoniske blik på videnskabens og filosofiens historie gennem de samme årtusinder: fra Euklid til Mandelbrot, fra Aristoteles til Heidegger. Arkitekten er naturligvis en skaber af ny form, ikke en formidler af hvad der har været; men denne frihed, ja ”frækhed”, der ”tager hvad der kan bruges” i historien, lader ofte denne komme mere til sin ret end ”objektive” (dvs. uinteresserede) helhedsbetragtninger. Og hvis Christiansen deler Heideggers kærlighed til den græske tanke – og sågar det græske sprog – lader han ikke det teutonske tungsind få det sidste ord om teknikken og vor tids muligheder for at skabe aldrig før sete former uden at forfalde til ”overflade”. Som filosoffen kræver Christiansen alvor af arkitekturen – men det er arkitekturens egen alvor: ”det absolutte sammenfald mellem den form vi står overfor og den måde samme form er skabt på”.

Bogen henvender sig begribeligvis til læsere engageret i arkitekturens teori og praksis; men ved sine transversale bevægelser gennem sproget, filosofien, matematikken, billedkunsten, psykologien og etikken, vil den interessere et langt bredere publikum. Teknisk set er bogen den syntetiske opfølger til den analytiske (engelsksprogede) tectonics – the meaning of form (196 s., Systime 2015) der belyste Christiansens begreb om det tektoniske ved 50, meget forskelligartede, eksempler fra den fysiske verden. Den tektoniske fordring sætter heroverfor, med Kants ord, begreb på anskuelsen. Der er dog stadig tale om en rhapsodisk, essayistisk skrivestil, hvor hvert enkelt afsnit – gerne modstillet intrigerende illustrationer – står og kan læses for sig selv. Tektonikken er, som forfatteren viser, ikke bare arkitekturens etik, men også dens poetik.

"Bogen er velskrevet med mange fine indsigter også i forhold til det filosofiske.."

"...med fine referencer til Løgstrup - på den måde er der en filosofisk dimension i "den tektoniske fordring", som virkelig er værd at læse og undersøge nærmere - hele det felt, som Karl Christiansen åbner i den bog." (studievært Carsten Ortmann og lektor i filosofi ved arkitekstskolen og San Jorges Universitetet i Saragoza, Jonas Holst i DR-programmet SUPERTANKER 12/10-2021)

Kasper Nefer Olsen: Højst et døgn - Romanen om Leclair

Kasper Nefer Olsen: Apotheose

Af  lektørudtalelse, DBC:

"...Digtets jeg har været så heldig at opleve en sådan apotheose. Over 3 dele deler han ud af sin visdom om bl.a. samfundets forfladigelse, pøblens fordummelse, feminismens fejltagelser, det mandlige lems enestående formåen og ikke mindst læserens usandsynlige stupiditet....."

"Digtene er satiriske med en filosofisk grundtone. Digterjegets ekstreme selvfedme kan læses som en (rammende) parodi på det moderne individualistiske, historieløse menneske."       Thomas Olesen (november 2016)

Kasper Nefer Olsen:Wuppertal

Af Dansk Bog Centers lektørudtalelse:

Kasper Nefer Olsen dedikerer sin digtsamling, hvor han vellykket leger med sproget, til ”dem der aldrig gir op”. Til dem som læser dansk lyrik med sproglig kant.

En blanding af korte og lidt længere prosadigte, der alle har titler. Her er refleksioner over mennesket som med sin bevidsthed møder verden, og de andre mennesker vi tvinges til at forholde os til… Og der er tanker om at være menneske.

Tankevækkende og interessamt digtsamling, som jeg forestiller mig er skrevet ud af en søvnløs nat på grænsen mellem sovende og vågen tilstand.

Nogle af digtene får mig til at tænke på Piet Heins gruk, men ellers har samlingen sit unikke udtryk.

Carsten Güllich-Nørby (januar 2016)